Der dufter i Nice botanisk have i Nice 1999

Efter nu at have benyttet vor lejlighed på Rue Massena, Nice flere gange både i februar og i juli, må vi virkelig konstatere, at vi har foretaget en rigtig god investering i en ferielejlighed til glæde for specielt os selv, men også efterfølgende for vores børn og børnebørn.

En lejlighed i en skøn smuk og velrestaureret klassisk ejendom placeret midt i hjertet af  byen. Lejlighederne er smukt istandsat og særdeles vel vedligeholdt. En altid smilende og hjælpsom vicevært.

Med udgangspunkt fra lejligheden er der, selvom vi allerede føler at have set og oplevet meget, utallige flere oplevelser i vente, både i selve Nice by, men så sandelig også i området omkring byen.

Hvem ville ikke kunne tænke sig at holde ferie et sted, hvor man den ene gang kan opleve et formidabelt karneval, hvor bland andet mimoserne står i flor (karnevalsdagene i februar i Nice er ganske forrygende), en særdeles levende gågade lige uden for døren (uden dog at kunne høre noget inde i lejligheden), samt skønne shopping-steder og palmefyldte parker. Den anden gang et azurblåt Middelhav, fantastiske markeder med blomster, grønt og meget andet. Et pragtfuldt fisketorv og ikke at forglemme de utallige fortovscafeer samt de fantastiske kunstmuseer. Den gamle bydel i Nice må ej heller glemmes, den er et helt kapitel for sig.

Ja vi kunne blive ved, men lige meget hvor man bevæger sig hen i byen eller det omkringliggende område, føler man Nice og Cote dÀzurs hel specielle duft og atmosfære.

Vi glæder os utroligt over, at vi har været blandt de heldige, der har nået at få anskaffet os en perle af en feriebolig.

Med venlig hilsen

Anne-Grethe & Poul Erik Christiansen