Udtalelse af Flemming Enevold om Résidence Masséna
SomNyslået ejer af en "1-uges" lejlighed i Résidence
Masséna har jeg for første gang boet i Rue Masséna nr. 30 i
efterårsferien.
Det har mildt sagt været noget af en oplevelse. Man bliver noget
overvældet over, at vejret i midten af oktober måned er 23 grader, og
man bader i Middelhavet, sidder på stranden og spiser udendørs morgen,
middag og aften. Jeg synes ofte, at lejligheder i syden er upraktiske og
mangelfuldt indrettet. Som travl og lidt forkælet familie fra Danmark,
var det derfor også en glædelig overraskelse at komme til en bolig, der
er meget smagfuldt, enkelt og yderst praktisk indrettet.
Det lille lækre vaskeri på 1. sal er en stor fordel at have, når man er
to voksne og to børn afsted - tænk at komme fra ferie med renvasket
tøj.
Selve lejlighedens beliggenhed er som på et postkort. Lige op ad den
smukke springvandsfyldte Place Masséna ligger den lille hyggelige Rue
Masséna, fyldt med atmosfære, folkeliv, skønne butikker og et væld af
restauranter.
Ungerne - 2 piger på 8 og 12 - var noget skeptiske over at skulle til
Nice i oktober måned - "Det lyder kedeligt" - Nu er de sure
over, at de skal hjem.
Jeg har faktisk kun én ting at klage over - at vi ikke skal være her en
uge til.